Ferie, fastelavn og kærlighed

Vinteren er desværre ikke slut endnu, men byder alligevel på lyspunkter som fastelavn, ferie og valentinsdag. Her er der kærlighed til alle.

Pø’erne og Pold’erne er en billedbog på rim om kærlighed og venskab, som sejrer over fjendskab, mistillid og domme fordomme.
Hjalte Donut – venner, som ***** kan læses som en selvstændig fortsættelse af Hjalte Donut – i vores familie lyver  vi ikke – men hvorfor dog gøre det, når man som 10-14-årig allerede med den første bog får en god læseoplevelse!
HJERTER 4 er letlæsning for de ældste (lix 17) skrevet af Daniel Zimakoff.
Bibliotekerne (DBC) skrev om Nu sker det: “En velskrevet og virkelighedsnær historie om to unge kvinders svære, første forelskelse og om det at springe ud …… Troværdig roman om svært emne.”

Uanset om vinterferien skal holdes på ski, i sommerhus eller under sydens sol er vores aktivitetsbøger velegnede at tage med. Slip fantasien løs med nogle af Danmarks allerbedste tegnere i Abekattestreger.

Kan du gætte hvem jeg er?
Spændingsromanen Pige savnes (ikke) handler om 17-årige Kristiane, som forsvinder sporløst uden at blive meldt savnet. Tretten år senere opdager Beatrice, at Kristiane var hendes moster og bestemmer sig for at lede efter hende.
Hvordan kunne hun bare sådan forsvinde? Hvem er Hedda, pigen som Kristiane lærte at kende i ugerne før hun forsvandt?

Pø'erne og polderne

Pø’erne og Polderne

299,95 kr.

Pø’erne og Polderne

skrevet af Julia Donaldson og illustreret af Axel Scheffler

oversat til dansk af Stine de Paoli

 

Pø’er er røde og polder er blå.

At lege sammen kan slet ikke gå!

Men hvad mon der sker, når én fra hvert sted

pludselig rammes af kærlighed?

 

 

Hjalte Donut 2 - Venner som k

Hjalte Donut 2 – Venner, som k*****

249,95 kr.

Hjalte Donut 2 – Venner, som k*****

“Alex er min … ja, min biologiske far. Han ringede på døren for et par måneder siden. Først sagde mor, at han var min onkel. Det blev lidt indviklet. Man kan godt sige, at det er lidt sent at møde sin far for første gang, når man er 12. Men alle pigerne i donorgruppen synes, jeg er heldig …”

Det er ikke helt nemt at være Hjalte. Mulle fra donorgruppen vil igen have Hjalte til at hjælpe sig, og endnu engang handler det om kys og kærester. Hjalte får tilbud om at være spilfigur, men han synes, han ligner en syg bæver på Veras tegninger. Mor kritiserer Alex og har svært ved at dele Hjalte med ham. Og så er der det med Krusemynte. Er hun og Hjalte bare bedste venner, eller er de blevet noget andet …?
Dette er den anden bog i serien om Hjalte Donut.
Tag et kig i bogen og læs de første sider her.
Hjerter 4_Zimakoff_ABC-Forlag_

Hjerter 4

249,95 kr.

Isabel, Mira, Elias og Simon går i 9. klasse, og livet går amok omkring ørerne på dem. Forældrene er irriterende, der er problemer, men også fester, sprut og ballade. De har heldigvis hinanden at holde sig til.

Men kan man:
være forelsket i to på samme tid?
være sammen med en fyr, som ens bedste veninde er vild med?
bo sammen med en fyr uden at være kæreste med ham?
selv vælge, hvem man forelsker sig i?

Hjerter 4 er en roman om venskab og kærlighed, og om de svære valg, man nogle gange bliver nødt til at tage.

Bibliotekerne (DBC) skriver: “Det er en yderst velskrevet, letlæst ungdomsroman, som fanger læserens interesse allerede på den første side. En letlæst bog på mere end 200 sider… Denne bog er en af de bøger, som kan bringe læselysten tilbage. Anbefales varmt”.

Indgår i serien FiXLiX – som er letlæsning for de 13-15 årige.

Nu sker detBøger til børn og unge

Nu sker det

199,95 kr.
Nu sker det

Stella er den populære, selvsikre pige i klassen. Hun har lyst til at råbe højt, at hun er drønforelsket i sin bedste veninde Sigrid. Men hun tør ikke. Hun ved jo ikke, om Sigrid har det på samme måde – og hvad vil alle de andre sige?

Bogen tager følelser, tanker og problemstillinger omkring den første forelskelse og det at springe ud under kærlig og nænsom behandling. Det sættes i perspektiv gennem e-mailkorrespondancen med den ældre lesbiske kvinde Agnes, som har haft helt andre livsvilkår og først har turdet springe ud meget sent i livet.

Bibliotekerne (DBC) skriver: ”En velskrevet og virkelighedsnær historie om to unge kvinders svære, første forelskelse og om det at springe ud …… Troværdig roman om svært emne, som anbefales indkøbt”.

Målgruppe: De 13- til 16-årige

Abekattestreger

Abekattestreger

129,95 kr.

Abekattestreger

Slip fantasien løs sammen med nogle af Danmarks allerbedste tegnere og lav alle de gavtyvestreger, røvestreger, skarnsstreger, narrestreger, slyngelstreger, skælmsstreger, tossestreger, genistreger, ja selv skurkestreger, du har lyst til. 

Men lad det blive i bogen.

Ellers kan det være, der er nogen, der trækker en streg i sandet og giver dig en lærestreg, selv om du helt sikkert vil synes, man hellere skal slå en streg over det hele.

Det er rigtigt sjovt – prøv selv

Fra 5 år

Bodil Castensen
Ida Gantriis
Søren Jessen
Tove Krebs Lange
Bodil Molich
Bo Odgård Iversen
Birde Poulsen
Kirsten Raagaard
Jon Ranheimsæter 

Pige savnes (ikke)_Camilla Sandmo

Pige savnes (ikke)

269,95 kr.

Pige savnes (ikke)

Hvad hvis du forsvandt og ingen savnede dig?
17-årige Kristiane forsvinder sporløst uden at blive meldt savnet.
Tretten år senere opdager Beatrice, at Kristiane var hendes moster og bestemmer sig for at lede efter hende.
Hvordan kunne hun bare sådan forsvinde?
Hvem er Hedda, pigen som Kristiane lærte at kende i ugerne før hun forsvandt?
Og hvad er egentlig sandheden – Kristianes egne ord eller det Beatrice får at vide om hende?
Tag et kig i bogen og læs de første par sider (åbner pdf).

Bøger til Børn og Unge – ABC Online Boghandel

Online boghandel med sjove og lærerige bøger til børn og unge. Fagbøger, skønlitteratur, billedbøger, letlæsning, aktivitetsbøger,højtlæsning, seriebøger, ebøger og lydbøger. Masser af gode tilbud på bøger til børn og unge.
Vi udgiver både fag- og skønlitteratur samt billedbøger til både de mindste og de største, hvor kvaliteten, både den litterære og visuelle er i højsædet.
Prisbelønnede og nyskabende billedbøger til børn, unge og voksne samt romaner til børn og unge.

Vi udgiver nogle af Danmarks mest originale, forundringsskabende, lærerige og sjove bøger til børn og unge. Vi udgiver både danske og udenlandske forfattere og illustratorer. Udover danske forfattere og illustratorer har vi særligt fokus på nordisk børnelitteratur.
Vi udgiver en del serier indenfor forskellige genrer som fx humor, gys, krimi, kærlighed, venskab, sorg, YA, biografier, fagbøger og aktivitetsbøger.
Det er en kerneværdi for ABC Forlag at stimulere børn og unges læsning.

En del af forlagets udgivelser er udkommet på udenlandske forlag i Norden, Tyskland, Holland, Belgien, Kina, Mexico, Chile, Taiwan, Korea. ABC Forlag har et stærkt nationalt og internationalt netværk til forfattere, illustratorer, forlag og litterære agenter. Vi deltager på bogmesser i ind- og udland.
Du er meget velkommen til at kontakte os.