Viser 65–80 af 117 resultater

pandemi - I morgen er alt mørktpandemi - I morgen er alt mørkt

I morgen er alt mørkt – Brages historie

230,00 DKK

Realistisk ungdomsbog om en ond pandemi

Brage er en helt almindelig ung fyr, som er håbløst forelsket i den uopnåelige Frida. Han og vennerne lever for så vidt et trygt og godt liv i olielandet Norge, afskærmet fra verdens ulykker og alskens vilde ondskab.

Tror de.

En dag kommer der efterretninger fra Japan om rasende horder af mennesker, såkaldt forrykte, som går løs på alt og alle. Galskaben skyldes parasitten MTG: Muteret Toxoplasma Gondii. Da smitten begynder at brede sig, skal det vise sig, at ikke kun Brages liv begynder at falde sammen, men også hele verden. Han bliver snart tvunget til at træffe valg og handlinger så grusomme, at han står over for også at miste sig selv.

I morgen er alt mørkt er en voldsom, men også følsom og på mange måder skræmmede realistisk fortælling, med klare paralleller til begivenheder i den virkelige verden, både i fortid og nutid.

Oversat af Erik Egholm.

Vanvittig bog om Ruben, der har vandskræk!

Verdens værste skoleinspektør

149,95 DKK

Vanvittig skæg bog om Ruben, der har vandskræk

Ruben går på en skole, som har verdens værste skoleinspektør! Og hvad værre er, det er inspektøren, som underviser i svømning, og Ruben har vandskræk …

Ruben og bedstevennen Kent laver en plan. Eller rettere sagt flere planer. Planer, der går ud på at undslippe – eller allerhelst helt stoppe – svømmedagen.

Oversat af Bjarne Dalsgaard Svendsen.

EFTERLYST: Klamme Harry og mig

230,00 DKK

Iørefaldende og sjov bog til dem, der har knækket læsekoden og kommet lidt videre

Her har du hende igen. Altså, Jørdis uden ’H’! (H’et gav hun til sin veninde Judit uden ’H’, som så blev til Judith med ’H’, i den første bog Alarm: Ulv. Uvenner. Underbukser.

Det er snart jul, og du tænker nok ’Gud, hvor hyggeligt’? Men ikke ligefrem for Jørdis! Hør selv, hvorfor:

  1. Jørdis’ bedste veninde, ja, hende Judith med ’h’, rejser til Kina, og Jørdis er ligesom det sidste menneske, der bliver tilbage i byen (ud over klamme Harry Hansson, men han tæller ikke, ifølge Jørdis).
  2. Det lader til, at Ragnarsson, Jørdis’ genbo, vil adoptere Jørdis og hendes lillebror. Han spiser desværre bare børn til morgenmad!
  1. Harry har også problemer. Han er supertræt af sin fars nye kæreste, så Jørdis lægger en plan for at slippe af med hende.

Men planen bliver lidt for god – så god, at Harry og Jørdis bliver efterlyst af politiet … Og midt i alle komplikationerne skændes Jørdis’ forældre så meget, at hun begynder at tro, at der en skilsmisse undervejs.

 

 

dysfunktionelle familier

Revolverdrengen

225,00 DKK

Dysfunktionelle familier, grænseløs beundring og en helt speciel far

Robin Hood Evensen vokser op i en kriminel familie, som ligner mange andre dysfunktionelle familier. Allerede i 12-års-alderen ved han det meste om forbryderbranchen. En dag løslades faren fra fængslet, og Robin, der nærer grænseløs beundring for og kærlighed til sin far, glæder sig til, at alt skal blive normalt igen. Men nogen er ude efter hans far, og pludselig befinder Robin sig midt i et dramatisk opgør mellem hårdkogte kriminelle.

Det handler om at have en revolver med i skole, en bil som eksploderer og rå og afstumpede russere. Men nok så meget handler det om venskabet med klassekammeraten Martin – og far-søn forholdet mellem en søn og en helt speciel far.

Arne Svingen har igen skrevet en læseværdig og thrilleragtigt spændende roman om dysfunktionelle familier, far-søn forhold og venskab.

En norsk anmelder skrev:

”Hjertevarmt fra forbrydermiljø. (…) Men denne bog har Arne Svingen nok en gang leveret læsestof af en sådan kaliber, at der er håb om at drengene vil læse den. Og den formidler mere end tanketom action, så onkel kan trygt købe den.” Vårt Land

Oversat af Susanne Vebel.

Grevens Fejde

Skipper Clement

190,00 DKK

Grevens Fejde for børn!

Målgruppe: Fra 8 år, særligt drenge.

Clement Andersen blev født i 1485 i Nordjylland. Som søn af en bonde voksede Clement op og så, hvor dårligt bønderne blev behandlet i Danmark på det tidspunkt.

Det ville Clement ikke finde sig i. Først blev han købmand, senere skipper og viceadmiral hos kongen, og til sidst startede han et oprør mod de adelige. Et oprør, der nu om dage kendes som Grevens Fejde.

Et oprør, der kostede mange mennesker livet, og som satte et stort aftryk i Danmarks historie.

ISBN-13: 9788779162433

 

Joergen Joergensen__ABCs_lette_fagboeger_Kaare_Bluitgen

Jørgen Jørgensen – konge, straffefange og menneskejæger

180,00 DKK

Jørgen Jørgensen ville være berømt.

Som 14-årig kom han ud at sejle. Og han oplevede mange ting. Han kom i krig både på havet og på landjorden. Han blev endda konge af Island i hundrede dage.
Men han blev også berygtet. Han brugte mange penge. Og de var ikke altid hans egne. Så blev han sendt til Australien. Som straffefange.
Jørgen var alligevel ikke sådan at holde nede. Han jagede banditter i Australiens vildnis. Men ville han nogensinde nå hjem og fortælle om sine bedrifter?

Læs om hundrededagskongen Jørgen Jørgensen i serien ’ABCs lette fagbøger’ om danske opdagelsesrejsende. For de 8-12-årige, altså ca. 2.-5. kl.

I lektørudtalelsen (DBC) stod bl.a.: ”En meget spændende og interessant bog der fortæller om den farverige Jørgen Jørgensen. Her sker der noget på hver eneste side, da det er et meget begivenhedsrigt liv, der fortælles om. ..Bør stå på biblioteket, er en øjenåbner til historiens personer.”

Den danske slave

Hark Oluf – den danske slave

180,00 DKK

Historien om en dansk slave! – Målgruppe: Fra 8 år, især drenge.

Hark Oluf var bare en dreng, da han blev taget til fange af muslimske sørøvere. Han blev sejlet til Afrika og solgt som slave.
Men som årene gik, gav hans ejer ham mere og mere magt. Til sidst kunne han bestemme over andre slavers liv og død. Han rejste også til Mekka, og han drog i krig.
Derhjemme prøvede hans far at samle penge sammen til at købe ham fri. Men kunne det nogensinde lykkes?

Få historien om den danske slave i serien ABCs lette fagbøger om danske opdagelsesrejsende.

I lektørudtalelsen (DBC) stod bl.a. “Det er en god bog, som genfortæller en både spændende og dramatisk fortælling om en stor personlighed fra danmarkshistorien. Bogen anbefales til både folke- og skolebiblioteker…”.

Julebøger-Jul-det-er-en-ordre-ABC-Forlag

Jul – det er en ordre!

150,00 DKK

Kom i det helt rigtige møgirriterende-julehumør med en skrupskør julebog!

”Jeg er The Møgjuleman!” gjaldede den sortklædte og gav hr. HvemsomHelst sådan et puf i maven, at han fløj tværs gennem lokalet og hamrede ind i bageriets kasseapparat, så pengeskuffen gik op med et pling. Et julelys gik op for Rafiki. Det var hans underlige og julehadende skolekammerat, Ebenezer!”

Man siger, at julen varer lige til påske – hvorfor stopper julekalenderen så altid den 24.dec.? Ja, det laver bogen her om på.  I den finder du nemlig 4 møgirriterende julefortællinger fordelt på 31 skrupskøre kapitler – som er så langt ude, at du simpelthen ikke kan lade være med at læse videre hele julen; lige til Nytårsaften.

Glæd dig til at møde den julehadende Møgjuleman, den færøske skvatnisse, den skrækindjagende Gletsjertrold samt mange andre sære skabninger.

Og tag med på 4 vanvittige juleeventyr, som helt sikkert vil få dig i det helt rigtige, møgirriterende julehumør.

Jul – det er en ordre!

Bibliotekerne (DBC) skrev: “Det er højst utraditionelle julefortællinger med et kækt sprog, finurlige ord. … Målgruppen er børn 6-10 år, som er til sorte og bizarre historier.”

Gyserhistorier for unge

Feriekolonien

162,50 DKK

Gys for unge og større børn: Tag på vandrehjem i den mørke svenske skov

Det gamle hus ligger smukt ved en sø, omgivet af bøgeskov. Det blev i sin tid bygget som feriekoloni, men det er længe siden. Nu flytter 14-årige Joel hertil sammen med sin store familie. Hans forældre skal virkeliggøre deres drøm om at drive et vandrehjem.

Men allerede den første dag sker der uforklarlige ting og sager. Joel hører lyden af barnegråd, som ingen andre hører, han ser lyspletter, hvor der ikke er noget lys, og han møder en mand, som ingen andre kan se noget som helst af.

Er der noget overnaturligt på spil eller er Joel ved at blive skør?

Feriekolonien er en realistisk gyserhistorie for unge og større børn med garanti for gåsehud.

Scary deluxe!

ISBN-13: 9788779162440

Dagens katastrofer

Dagens katastrofer

225,00 DKK

Ekspert i katastrofer, coolness og skepsis!

Majken på snart 12 er allerede ekspert i at bekymre sig. Om miljøet, forøgelsen af resistente bakterier, at blive kørt over, hormonforstyrrende stoffer i konserveslåg og for at der skal ske noget med hendes mor. Hver dag lister hun dagens katastrofer, hun ser i avisen, op i en notesbog med forskellige farver. Den røde er for mord, gul er for sygdomme, grøn for ulykker og den lilla er for naturkatastrofer.

Det bliver ikke bedre af, at hendes mor i løbet af sommerferien skal arbejde rigtig meget, og en dag kommer hjem med en savlende, beskidt hund, kaldet Buller, i forsøget på at engagere Majken i andet end katastrofer og tvinge hende uden for lejligheden.

For sin mors skyld bestemmer Majken sig for at lade Buller blive. I hvert fald for et stykke tid. Men ingen skal tro, at det er, fordi hun synes, han er sød. Ingen der spiser lort, kan være sød!

Dagens katastrofer er en alvorlig historie om, hvor vigtigt det er, at man erkender børns følelsesreaktioner, når en person tæt på dør, men også en historie fuld af underspillet humor og en tro på, at livet er fantastisk!

Målgruppe: 9-12 år

ISBN-13: 9788779162457

Troldmanden fra Rondo

200,00 DKK 100,00 DKK

Fantasy-bøger af den eventyrprægede slags!

Rondo rummer en både fantastisk og farefuld verden, og Leo og Mimi ved, at de ikke bare kan holde sig væk. De har deres roller i det fortsatte spil om at frelse Rondo fra dets dødsensfarlige fjende – den ufatteligt ondskabsfulde Blå Dronning.

Endnu en gang må de dykke ned i den magiske verden gennem den antikke spilledåse, men de er fast besluttet på at holde sig uden for alle konflikter. De bliver ikke desto mindre hurtigt involveret i forbandelsen, som ruger over Rondo, og deres kamp for at finde en forsvunden troldmand bliver særdeles farlig,  da de forsøger at opspore Den Blå Dronnings håndlanger, Svindler, og står over for en urgammel rædsel, skypaladset, som svæver over den nordlige himmel.

Med sin humor, spænding og finurlighed er denne efterfølger til Nøglen til Rondo mindst lige så overraskende og uimodståelig som Rondo selv!

Troldmanden fra Rondo er det 2. bind i fantasy-serien om Rondo og den magiske spilledåse.  Fantasy-bøger, der indeholder alle de rigtige fantasy-ingredienser, fantasy-fans sætter pris på.

Læs også de andre fantasy-bøger i serien Nøglen til Rondo og Slaget om Rondo.

Oversat af Kina Bodenhoff.

SBN-13: 9788779161290

Hjernens opbygning og funktion - Bog om hjernen for børn

Kan du tænke dig?! Overraskende spørgsmål og svar om hjernen

200,00 DKK

En bog fuld af alle tænkelige spørgsmål og svar – her findes alt, du gerne vil vide om hjernens opbygning og funktion!

Hvorfor tænker vi på forskellige måder, selv om vi alle sammen har den samme hjerne? Hvorfor glemmer vi visse ting? Hvor sidder sjælen? Kan man stoppe med at tænke?

Ud fra disse og andre spørgsmål fra 4. og 5. klasser forklares med legende eksempler, letforståelige tekster og billeder – som viser hvor underligt, men på samme tid logisk og følelsesmæssigt vi tænker, føler og husker – hvordan den fantastiske maskine ’hjernen’ fungerer.

Bogen er opdelt i 10 kapitler fyldt med finurlige spørgsmål om, hvordan vores hjerne styrer vores krop, hvordan vores sprog opstår, hvordan vi kommer i tanke om og glemmer ting, hvor hurtigt, hvor meget og hvor frit vi kan tænke, hvordan hjernen kan forandres, hvordan hjernen beskyttes, og hvad hjernen egentlig laver om natten. Kort sagt: Hjernens opbygning og funktion.

Kan du tænke dig?! er en gedigen fagbog for nysgerrige børn, hvor hjernen ganske vist er hovedemnet, men ikke er uden hjerte, varme og humor!

ISBN-13: 9788779162259

 

Det kan altså stadig være farligt; Bogen er udsolgt, men fås som e-bog

200,00 DKK 150,00 DKK

Bogen er udsolgt, men den kan stadig fås som e-bog: link til e-bogen

På jagt efter sjov godnatlæsning til de 6-12-årige?

Var der et liv før pædagogerne snuppede friheden?

Var der et liv før skærmen stjal fritiden?

Var der et liv før bilerne bemægtigede sig fristederne?

Og var der et liv før mobiltelefonen huggede resten?

Lars Holmsted mener at kende svaret, og det har han skrevet en herlig, varm og skæg (godnatlæsnings)bog om fyldt med små anekdoter og fortællinger fra den svundne tid, da bedstefar var dreng i 60’ernes Danmark.

Som i den forrige bog Det kan altså godt være farligt møder vi de tre drenge René, Henrik og Jøppe fra Lille Grødby, deres familier og naboer, fjender og venner. Vi følger deres liv og deres opdagelser i og omkring det trygge, men til tider også meget farlige parcelhuskvarter og deres møde med den sure lære Hr. Jørgensen, skolekammeraten Store-Søren, fru Sødesen og alle de andre sjove karakterer fra Lille Grødby.

De små anekdoter og præcise skildringer af børnenes hverdagen er med deres humor, absurditet og barokke situationskomik perfekt til højtlæsning sidste time inden weekenden i 1. – 6. klasse eller derhjemme som godnatlæsning.

Anton og kunsten at sige nej

260,00 DKK

Billedbog til det tænkesomme og sensitive barn

Anton er en dreng på ti år, og han har længe haft på fornemmelsen, at noget er galt.

Det er lørdag, og Anton skal til påskefrokost med hele familien. Med onkler og tanter og fætre og kusiner. Normalt hader Anton den slags. Der er altid så mange voksne, der kommer hen til én og dikker én og siger:
-Hvor er du blevet stor!
Eller: -Hvilken klasse går du i?
-Nej, virkelig?
Anton hader det, men hans mor og far glæder sig sådan.

Billedbog med tekst for det tænksomme og sensitive barn af Katrine Marie Guldager og illustrationer af Kirsten Raagaard.

Velegnet til højtlæsning sidst i indskolingen og først på mellemtrinet.

ISBN-13: 9788779162037

Hubert og pletten

99,95 DKK

Letlæsningsbøger til børn i 3.-6. klasse, særligt drengene

På vej til skole møder Hubert en hund, der tisser på ham lige midt foran på bukserne. Hvordan skal Hubert dog klare skoledagen uden at blive drillet?
Der findes 8 letlæsningsbøger i Arne Svingens serie om den evigt uheldige, men virkelig sjove Hubert.

Bibliotekerne (DBC) skrev: “en morsom, overdrevet og grotesk historie om, hvordan en skoledag på grund af en lille ting pludselig kan gå hen og blive meget anstrengende og anderledes”.

Egnet til børn i alderen 9 – 12 år.

Oversat af Lotte Nyholm, illustrationer af Jon Ranheimsæter.

Paa_soeroevertogt_Nils_Hartmann__ABCs_lette_fagboeger_ forside

På sørøvertogt

180,00 DKK

Berømte sørøvere og pirater! Få historien om de mest berygtede her!

I 1683 sejler den danske fregat Charlotte Amalia til Afrika for at købe slaver. Men skibet bliver overfaldet af engelske sørøvere.

Læs den dramatiske beretning og mød nogle af historiens berømte sørøvere og pirater. Selv kvinder blev sørøvere!
Målgruppe: børn med hang til eventyr og fantastiske historier fra det virkelige liv i alderen 8-12 år.

Bogen er en del af vores letlæsningsserie ‘ABCs lette fagbøger’ om opdagelsesrejsende.
I lektørudtalelsen (DBC) stod: ”Samlet konklusion: Endnu en seriøs og underholdende titel i forlagsserien”.