Viser 113–117 af 117 resultater

Busters verden

En sang om en brækket næse

287,50 DKK

Den norske version af ‘Busters verden’

En sang om en brækket næse handler om at slå – og ikke slå.

Og den handler om at synge uden at nogen hører det.

Mest af alt handler den om Bart, som ikke synes livet bliver bedre, hvis man er negativ. Desuden møder vi Ada, som ikke kan holde på en hemmelighed, og Frank som er lidt krum i benene.

Det er historien om den slags dage, hvor alt sker på én gang og ingenting bliver som før. Sådan noget, som man bliver lidt trist og glad af samtidig.

Gribende og underfundig historie – Ingvar Ambjørnens ‘Elling’ møder Bjarne Reuters ‘Busters verden’.

Målgruppe: 12-16 år.

Oversat af Susanne Vebel.

ISBN-13: 9788779161641

Store slæderejser – En fortælling om Knud Rasmussen; Bogen er UDSOLGT men fås som e-bog

180,00 DKK

En letlæst fortælling om Knud Rasmussens liv og opdagelsesrejser

Kom med på Knud Rasmussens ekspeditioner, læs om hans møde med eskimoerne og de strabadserende, men berigende slæderejser, der til sidst endte hans liv alt for tidligt.

Bogen er en del af serien ‘ABCs lette fagbøger’ om de kendte (og mindre kendte) skandinaviske opdagelsesrejsende.

I lektørudtalelsen (DBC) stod: ”En rigtig flot og velskrevet bog, hvor den gode historie og dens indpakning stemmer godt overens”.

Vitus Bering

Verdens største opdagelsesrejse – En fortælling om Vitus Bering

180,00 DKK

Vitus Bering for Børn! Få historien om den kendte opdagelsesrejsende

Vitus Bering blev født i 1681. Han gik i tjeneste hos den russiske zar, der gjorde ham til leder af en kæmpe ekspedition tværs over Sibirien og helt til
Amerika. Det var en farefuld rejse på mange tusind kilometer gennem nogle af verdens mest barske egne.
Var der overhovedet nogen chance for, at Vitus kunne vende levende hjem igen …?

Få historien om den berømte danske opdagelsesrejsende i ABCs letlæsnings-serie om opdagelsesrejsende. Lixtal: 21.

Målgruppe: børn med hang til eventyr og fantastiske historier fra det virkelige liv i alderen 8-12 år.

Synne LeaSynne Lea

Leo og Mei

225,00 DKK

Synne Leas poetiske romandebut om overgreb på børn

Leo sidder stille i natten og lytter efter mine skridt. For det er kun mig, der kan slippe ham ud. Jeg løber, for at mørket ikke skal opdage mig.
Jeg hvisker, at gaden ikke må være for bred at krydse. Jeg er Mei. Jeg har aldrig fundet ud af, hvordan man kan se, om nogen er gode eller onde.
Leos kælder er fuld af nat. I hjørnet af natten sidder han og venter.
Jeg er morgenen. Morgenen skal være en ven.

Leo og Mei af norske Synne Lea er en fortælling om det usigelige og et specielt venskab, som bliver udsat for store prøvelser. Et venskab, som må og skal være stærkere end alt andet – og som måske er det.

Læs Politikens anmeldelse af bogen.

Målgruppe: Fra 10 år.

Oversat af Susanne Vebel.

ISBN-13: 9788779161658

Shaun-Tan-Det-roede-trae-ABC-Forlag

Det røde træ

175,00 DKK

En bog om depression og håb

Det røde træ’ er historien om et barn, som vågner op om morgenen og ser sorte blade dale ned fra loftet i soveværelset som en underspillet trussel. På den måde er det udover at være en billedbog til alle både en bog om depression og afmagt, men også en bog om håb og trøst.

Sommetider begynder dagen uden at der noget om helst i vente

Alt imens barnet vandrer omkring i en verden, som er kompleks, gådefuld og fremmedgørende, bliver hun overrumplet af en myriade af følelser. Netop som alt håb synes ude, vender hun tilbage til sit værelse for at opdage, at en lillebitte rød frøplante har slået rod og nu fylder værelset med et varmt lys.

’Det røde træ’ er den bedst anmeldte børnebog i Danmark i 2013, men den taler i høj grad også til voksne, der vil kunne hente glæde, trøst og håb i bogen.

Til alle, der leder efter en bog om depression, men som er træt af tunge fagbøger uden billeder og positive historier!

ISBN-13: 9788779161955