Viser 1–16 af 69 resultater

Agnes og drømmenes nøgle

250,00 DKK

Agnes flytter med sin mor til den lille by Harmala, og her får hun hurtigt en tjans med at gå tur med naboens gamle hund. På en af deres allerførste ture finder de en gammel kirkegård, og Agnes opdager en gravsten med hendes eget navn og fødselsdag. Hun beslutter at undersøge sagen nærmere sammen med sin nye ven, den jævnaldrende dreng Julle.

Kort tid efter har hun en forunderlig drøm, som vender tilbage: Hun går i en have og gemmer en nøgle.

I Agnes og Julles jagt på at opklare mysteriet om gravstenen, finder de en dag en have – magen til den i hendes drømme!

Men hvad så med nøglen fra drømmene?
Ligger den også gemt et sted?

Hvem kan have gemt den og hvorfor?
Hvad kan nøglen låse op for?

Hemmeligheden i det forladte hus

260,00 DKK

Gudjon G. Georgsson er lige flyttet til Svaneby og får det forladte hus på hjernen. Hans veninde Milla så aldrig sin nabo Rolf, landsbyens rigeste mand, som boede i det forladte hus. Han havde vist været en temperamentsfuld mand, som ikke brød sig om andre mennesker.

En dag dukker en mystisk trækiste op på trappen til biblioteket sammen med et brev fra Rolf. I brevet giver Rolf tre ledetråde til sit livs hemmeligheder og rigdom.
Løsningen er ikke lige til. Og bestemt heller ikke ufarlig.
Men så er det godt, at Gudjon G. Georgsson og Milla har hinanden.

Hemmeligheden i det forladte hus vandt Den islandske Børnebogspris 2019

Den falske rose

299,95 DKK

”De har bedt mig nedskrive alt, hvad jeg ved om den mand, der blev kaldt Shetlands-Jack. Og det vil jeg gøre. Jeg vil fortælle om hans hårde liv. Og jeg vil fortælle den barske sandhed om hans gådefulde forsvinden.
Men historien om Shetlands-Jack sluttede ikke, da hans forladte skib blev fundet i Glasgows havn. Og nu er hans skæbne blevet en del af min egen. Det er jeg også nødt til at skrive om, selvom det er svært. Allerhelst vil jeg bare glemme den lange vinter i huset på Oswald Street og alt det væmmelige, der skete der.
Deres ven, Sally Jones.”
Den falske rose er en fritstående fortsættelse af Den fantastiske historie om Sally Jones og Morderens abe.

Pralefesten

299,95 DKK
I hertug Ludberts store køkken arbejder lille Amund. Hans opgave er at fodre grisene med resterne fra hertugens bord. Og der er mange rester. Hertugens yngste datter, Ottilia, hader al fråseriet og ødsleriet på slottet. Hun drømmer om frihed og eventyr.
En dag beslutter hertug Ludbert at arrangere en kæmpefest, som skal vare i tre dage og tre nætter, og hvor der skal serveres i hundredvis af retter for de fornemme gæster fra nær og fjern. En rigtig pralefest! Men hans misundelige bror har planer om at ødelægge festen …
Snart bliver Amund og Ottilia blandet ind i et spændende og farligt eventyr med hovmodige hertuger, mopsede mopser, uhyggelige uhyrer og modbydelige monstre.

En overdådigt flot bog – gerne til højtlæsning; for de 6- til 11-årige.

Bibliotekerne (DBC) skriver: ” Spændende og underholdende højtlæsningsbog, der er helt sin egen. Den er bygget op som et klassisk eventyr – hjemme, ude, hjemme – men tilsat en masse overnaturlige væsner, man normalt ikke møder i et eventyr. Sproget er let forståeligt og undervejs er der både illustrationer i sort-hvid og i farver”.

Morris Mohlin på iskold mission

249,95 DKK

Morris Mohlin er en travl skoleelev med to fritids-job: som løve i Teos Legeland og som Mirres fake- kæreste mod betaling. Alt sammen for at få råd til at reparere sin knuste mobilskærm.
Men med en død kat i fryseren og forældre, der tror, at Morris har holdt nøgendrukparty, bliver det hele lige lovlig besværligt.
Marie Frensborg og Kalle Landegrens nye serie er brutal humor, når den er bedst.

Bibliotekerne (DBC) skriver: ”Det er en virkelig sjov ungdomsbog med masser af forviklinger undervejs, og de skæve illustrationer fra Kalle Landegren passer godt til indholdet”:

Svingen-Helt-alene-hjemme

Helt alene hjemme

230,00 DKK

Daniel er syg og alene hjemme midt i uvejret. Pludselig ser han en skummel mand, som står med hovedet klistret helt tæt op mod vinduesruden.
Han stirrer ind i stuen.
Lige pludselig er han væk.
Tænk, hvis nu yderdøren ikke er låst!

En ny bog i serien “Svingens mørke verden” – uhygge og gys for de 8-12-årige!

Svingen_Optagelsesproeven

Optagelsesprøven

230,00 DKK

Svingens mørke verden – Serien for dig, der tør læse skumle fortællinger!

For at komme med i den lokale bande skal David ringe på hos en gammel dame og spørge, hvorfor hun ikke blinker.
Det kan vel ikke være så farligt.
Damen lokker ham indenfor og byder ham på småkager.
Snart befinder David sig i sit livs mareridt.

Nu sker det

269,00 DKK

Stella er den populære, selvsikre pige i klassen. Hun har lyst til at råbe højt, at hun er drønforelsket i sin bedste veninde Sigrid. Men hun tør ikke. Hun ved jo ikke, om Sigrid har det på samme måde – og hvad vil alle de andre sige?

Bogen tager følelser, tanker og problemstillinger omkring den første forelskelse og det at springe ud under kærlig og nænsom behandling. Det sættes i perspektiv gennem e-mailkorrespondancen med den ældre lesbiske kvinde Agnes, som har haft helt andre livsvilkår og først har turdet springe ud meget sent i livet.

Bibliotekerne (DBC) skriver: ”En velskrevet og virkelighedsnær historie om to unge kvinders svære, første forelskelse og om det at springe ud …… Troværdig roman om svært emne, som anbefales indkøbt”.

Målgruppe: De 13- til 16-årige

ABC-Forlag-Fantastiske_flagermus

Fantastiske flagermus

299,00 DKK

Hvad er det for nogle mærkelige fuglelignende væsener, som flyver rundt i natten? Med hurtige vingeslag laver de fantastiske flyverkunster i mørket. Det kan ikke være andet end flagermus!
Fagbilledbog om flagermus til børn fra 3-6 år.

Bibliotekerne (DBC) skrev: “Teksten og billedernes samspil fortæller på en humoristisk og god måde, at flagermus slet ikke er uhyggelige eller farlige, men derimod de dygtigste flyvere og nyttige dyr for mennesker”.

“Fin formidling af fakta om flagermus. Anbefales til køb af både biblioteker og PLC’er”.

Pepino – bjørnen der spillede violin

250,00 DKK

Forfatter og illustrator: Bente Klerke

Pepino var en lille sort bjørn med store ører. Nogen ville måske kalde ham en bamse. Han boede først i Venedigs gader sammen med drengen Tino, men så flyttede de ind i huset hos en berømt dirigent sammen med en masse andre børn fra gaden. Dér lærte Pepino at spille violin, og dér mødte han gadehønen Pulcinella, som kunne sjippe.

En dag besluttede Tino at rejse til England og tage Pepino med. Så måtte Pepino tage afsked med sine venner … Men alle steder i verden kan man finde nye venner – og blive fundet.

Fra 5 år – til højtlæsning.

Bibliotekerne (DBC) skriver: “Varm poetisk historie om glæden ved musik og vigtigheden af at have god forståelse for hinanden og undgå fordomme. De douce stregtegninger passer godt til historien og har sin helt egen sødme og stille stemning. Flot og indbydende layout med god papirkvalitet”.

Ruth flytter ind

Ruth flytter ud

299,00 DKK

Ruth glæder sig for lørdag er det marmeladedag, og så må hun spise alle de marmelademadder hun vil. Men far siger, at der ikke er mere brød, og at Ruth må nøjes med grød.
Ruth bestemmer sig. Hun flytter!

Men hvad har hun egentlig brug for at tage med sig, når hun flytter? Er det nok med tandbørste,
sutsko, badekar og køleskab?
Eller har hun måske brug for også at flytte far med?

Bibliotekerne (DBC) skrev: “anbefales til de største og bredeste samlinger på børnebibliotekerne”.

Knorten-klatrer-ABC-ForlagKnorten-klatrer-ABC-Forlag

Knorten klatrer

299,00 DKK

KNORTEN kan li’ at klatre. Frem med skamlen. Op i reolen. Trækker stolen ud. Op på bordet. Oij, balancerer. Meeeget højt!
Knorten er en sej lille gut på 2 år med mod på livet. Far har travlt med at fjerne alt det, han kan klatre på. Men så klatrer Knorten da bare på far. Og så sker der noget farligt!

For de 2-3 årige.
Bibliotekerne (DBC) skrev: “Dejlig lille hverdagshistorie med superkort tekst og udtryksfulde billeder ….. Her vil være meget at snakke om, når man læser bogen med sin egen vilde tumling, og det lille drama til slut skal nok gøre indtryk på de små”.

Droemmetraet-Ousland-Stor-billedebog-for-de-4-8-årigeDroemmetraeet-Ousland-ABC-Forlag

Drømmetræet

299,00 DKK

Pi må slæbe rundt på sin lillebror og synes det er kedeligt, at der aldrig sker noget, der hvor de bor. Så forvilder Peder og Pi sig ind i en mystisk butik. Der gør Pi en byttehandel, som får de mest utrolige ting til at ske. Peder og Pi, som oplever et skummelt og lidt uhyggeligt eventyr om en uhyggelig gammel dame med kun et øje og et frø til et drømmetræ

Men er det nu sikkert, at det er godt altid at få alt det, du drømmer om?

Bibliotekerne (DBC) skrev: “En ret sjov, skummel, gysende historie med en fin eventyrlig undertone. .. Anbefales varmt til PLC og børnebiblioteker”.

For de 6 til 9-årige.

Verdens-vaerste-lejrskole-Marius-Molaug_ForsidebilledeVerdens-vaerste-lejrskole-Marius-Molaug

Verdens værste lejrskole

270,00 DKK

Ruben og Kent har drømt om lejrskolen i mange år.

Strandliv!
Nye venner!
Pyjamasplaystationparty!

Men inspektøren er en drømmeknuser… han tvinger eleverne ind i skoven for at give dem en god gammeldags naturlejrskole! Der er klar bane til en uge med urskov, drivvåde telte, myg i ørerne og halvstegte frølår til aftensmad.

Det er et held for resten af klassen, at Ruben og Kent lægger en vandtæt overlevelsesplan!

Endnu en bog i “Verdens værste”-serien og bibliotekerne (DBC) skrev: ” Det er endnu en sjov bog i serien, hvor det endnu en gang bliver understreget hvor uheldig Ruben er med sin helt igennem forfærdelige skoleinspektør.”

FALSK-bog-for-piger-fra-12-aar-om-forelskelse-og-sociale-medierFALSK-bog-for-piger-fra-12-aar-om-forelskelse-og-sociale-medier

Falsk

260,00 DKK

Hvor mange gange kan man læse en tekstbesked, før den bliver slidt op?
Jeg kan godt lide dig.
Jeg kan godt lide dig.
Jeg kan godt lide dig.
Mere end 23 gange, mere end 100? For det står der stadig. Sort på hvidt, mørkegråt på lysegråt.

Han kan godt lide mig!

– Marie fra NØRD er tilbage.
Kan hun forelske sig i den pæneste dreng på skolen og samtidig redde skoleavisen?

Bibliotekerne (DBC) skrev: “Mina Lystad har endnu engang skruet en velskrevet, humoristisk og yderst vedkommende ungdomsroman sammen …. og man er godt underholdt fra start til slut i denne letlæste bog, som rigtig mange tweens og unge vil kunne spejle sig i.”

Fra ca 12 år – og måske mest piger 😉
Se mere om Marie og den første bog: Nørd

Boeger-til-piger-fra-10-til-14-aar-Hende-den-lille-vil-så-gerne-lege-med-de-andre-elever.-Men-hun-må-kun,-hvis-hun-går-ALENE-op-på-loftet,-hvor-det-SPØGER!!oeger-til-piger-fra-10-til-14-aar-Hende-den-lille-vil-så-gerne-lege-med-de-andre-elever.-Men-hun-må-kun,-hvis-hun-går-ALENE-op-på-loftet,-hvor-det-SPØGER!!

Den skrækkelige historie om Hende den lille

250,00 DKK

Dette er historien om Hende den lille.

Hun vil bare så gerne med ind i puderummet og lege med de andre elever. Men de vil kun lade hende være med,hvis hun først går op på skolens loft. Alene! De andre elever siger, at det spøger deroppe … Men der findes da ikke spøgelser. Ikke sådan rigtigt, vel?

Det er en skrækkelig og rædsom og væmmelig fortælling. Men den er også skør og sjov og spændende. Og den ender lykkeligt. I hvert fald for nogle …

Bibliotekerne (DBC) skrev: “Det er en grum, grotesk og alligevel varm spøgelseshistorie om en pige, der mobbes i skolen og er så ubetydelig, at hun end ikke har et navn. .. Det er en perle af en bog om mobning, spøgelser og venskab.”