Viser 49–64 af 270 resultater

Midt i springet

230,00 DKK

Didrik bliver vækket af fortvivlede råb fra stuen.
Han står op. Tøver. Tænker på havskildpadder.
Mærker hvor koldt gulvet er.
Nogen skriger smertefuldt dernede.
Didrik henter farens revolver og bevæger sig forsigtigt ned ad trappen.

Kongens bøsseskytte – Jon Olafssons eventyrlige oplevelser

230,00 DKK

Jon Olafsson var bøsseskytte. Han skulle affyre kanonerne, når han var med Christian den Fjerde på sørøverjagt.
Kongen var glad for ham, men Jon stillede sig først og fremmest på sine kammeraters side. Også når en kommandant dødsdømte dem.
Jon tog med på et af de første danske skibe til Indien. Her tilbad man koen, og her blev den døde herskers koner brændt levende på deres mands ligbål.
Ulykker, havsnød og forlis ramte Jon på hjemturen. Men hjem ville han. Det kunne ikke passe, at han ikke skulle overleve og fortælle om sin fantastiske rejse.

Det heldige kæledyr

250,00 DKK

Der ligger en kat i en vindueskarm.
Forkælet, mæt og dejlig varm.
Imens står skovens dyr og glor
i sneen på den frosne jord.
Hvem der blot var et kæledyr
som ham den lille, heldige fyr!
Kunne der egentlig ikke være
husly nok til mange flere?
En hjort, en ulv, en hare og mus
banker på døren til pigens hus.
Kom, læs med og hør om hvem,
der får et nyt, mærkværdigt hjem!

Esperanza

230,00 DKK

Halidon er gøgler. En lang og besynderlig nat leder Halidon efter Kaptajnen, der er hans eneste ven og faste holdepunkt i tilværelsen. I nattekulden får han følgeskab af en lille herreløs hund. Hunden prøver så godt den kan at hjælpe. Alt imens vokser Halidons frygt for at blive ladt alene tilbage for hvert skridt …

Endnu en bog af forfatteren til den prisbelønnede ”Morderens abe”.
Målgruppe: 8 til 12-årige.

Fra lektørudtalelsen (DBC):  ”En bog, der gør indtryk.”

 

Indianerland

230,00 DKK

Peter Lassen – nybygger i Californien
Han kom fra Farum. Men han endte med at blive den mest berømte dansker i USA’s historie.

Peter Lassen begyndte ellers som ulovlig indvandrer i Californien. Han gravede guld. Han rejste på opdagelse i ukendte egne af Amerika.

Han reddede nybyggere fra at sulte og fryse ihjel. Og han var indianernes ven.

Måske lidt for gode ven.

Nogen havde planlagt et mord.

Rottefængeren fra Sorø (Estragons historier – Bind 1 af 7 om de 7 dødssynder)

270,00 DKK

”De sylespidse søm slog ind med voldsom kraft lige i nærheden. Jeg sad urørlig, sank og bad stille om at slippe for at blive spiddet. Til sidst havde han ikke flere søm tilbage og var så udkørt, at han sank ned på en stol og sad der længe med trækøllen i skødet og pustede som et dyr. Så pludselig løftede han hovedet og stirrede mod væggen, hvor jeg sad og holdt vejret. Det føltes, som om han havde fået øje på noget. At han hørte mit hjerte. At det var mig, han så”.

– Estragons historie er den første bog af 7 i en serie om de syv dødssynder for børn i alle aldre, fortalt og nedskrevet af rotter! Rottefængeren fra Sorø handler om dødssynden GRÅDIGHED.
Målgruppe: højtlæsning fra 8 år, selvlæsning fra 10 år.

I lektørudtalelsen (DBC) står bl.a.: ”det  er  en  smuk,  mørk  og  særlig  bog,  som  bør  stå  på  alle  biblioteker”.

Tidens mester

250,00 DKK

Tidens hjerte er gået i stå. Nu er det op til Tidens mester at få styr på tiden. Få sekunder, minutter og timer tilbage.

Tik-Tak, Tik-Tak, Tik-Tak …

Den-vanartede-elev-Svingens-moerke-verden

Den vanartede elev

230,00 DKK

Natalie glæder sig til at lære den nye pige i klassen at kende. Samtidig begynder der at ske mærkelige ting på skolen. Spillerne på skolens fodboldhold bliver pludselig syge, men hvem står mon bag? Det virker som om nogen forsøger at ødelægge chancerne for skolens fodboldhold. Kan det have noget at gøre med den nye pige?

Endnu en bog i serien “Svingens mørke verden”.
Målgruppe: 9 til 13 årige.

Uddrag af lektørudtalelsen (DBC): “Gysene i denne serie er lige tilpas uhyggelige. Der er konstant en underliggende stemning af fare og uhygge, og man bliver drevet frem i fortællingen.”

Den-onde-laerer-Svingen

Den onde lærer

230,00 DKK

Balders klasse skal på skoleudflugt med den nye vikar, men vikaren virker til at have skumle hensigter. Balder overhører, at den nye lærervikar har planer om at kidnappe hele klassen! Kan Balder overbevise de andre elever om, at den nye vikar er ond?

Endnu en bog i serien “Svingens mørke verden”.
Målgruppe: 9 til 13 årige.

Uddrag af lektørudtalelsen (DBC): “Gysene i denne serie er lige tilpas uhyggelige. Der er konstant en underliggende stemning af fare og uhygge, og man bliver drevet frem i fortællingen.”

Lille Krokodille er syg

130,00 DKK

Lille Krokodille er syg og dårlig og kaster op.

Adr! Men han vil ikke have målt sin temperatur.

Sygdommen går heldigvis hurtigt over, og så er det bare så keeeedeligt at ligge i sengen.

Godt, at Lille Isbjørn kommer på besøg, for så kan de lege at Lille Isbjørn er blevet syg og skal passes af Lille Krokodille. Det er han nemlig rigtig god til!

Lille Krokodille gemmer sig

130,00 DKK

”Vi skal lege gemme,” råber Lille Krokodille. ”Hold dig for øjnene og tæl til ti.”

Lille Isbjørn tæller: ”En-to-tre-fem-seks-otte-ni-ti. Nu kommer jeg.”

Lille Isbjørn leder og leder og kan slet ikke finde Lille Krokodille.

Men pludselig er der en mærkelig pibelyd. Hvad er der sket …?

Nicola O'Byrne billedbog 0 til 7 år

Kaninen, mørket og kagedåsen

260,00 DKK

Det er sovetid, men kanin vil IKKE gå i seng.

Så han beslutter at kidnappe MØRKETog blive oppe hele natten!

Men Kanin bliver langsomt klogere og finder ud af,  at Mørket er meget, meget vigtigt …

Det hvide hus

230,00 DKK

Jeg skyndte mig hen mod terrassedøren og tog hurtigt mine sko på. Jeg ville derfra så hurtigt som muligt. Hellman gik roligt hen til hylden med nipsgenstande.

”Kom,” sagde jeg. ”Det her er indbrud. Vi kommer i fængsel.”

”Døren stod åben,” sagde han. ”Det er jo mere eller mindre en invitation.”

I det samme hørte vi en nøgle dreje rundt. Der var nogen, der låste hoveddøren op. Der var nogen på vej ind i huset.

Det hvide hus er en spændende thriller for mellemgruppen, ca 8 – 12 år

Vintersten

270,00 DKK

Året er 958. Stedet Jelling. På årets allerførste ridetur angribes den egenrådige prinsesse Astrid af ulve. En fremmed dreng med særlige evner kommmer hende til undsætning. Selv om hun ikke helt stoler på ham, fascineres hun alligevel af hans evner.

Mørke kræfter nærmer sig, trolde bliver angrebet, hekse flytter på sig og et uhyre er på færde.

Sammen må det umage par tage kampen op, og hurtigt går det op for dem, at et endeligt opgør bliver uundgåeligt.

Det bliver skæbnesvangert for Astrid, der må betale en høj pris.

Vintersten er en spændingshistorie i højt tempo fyldt med ulve, guder, trolde, hekse og magi.

Make Merry

230,00 DKK

Der lå en mand på gulvet. Han lå på maven, og han lå forkert. Som om han var styrtet fremover uden at være ved bevidsthed – armene havde ikke taget af for faldet, de lå ned langs kroppens side. Ansigtet vendte direkte ned i cementen. Jeg fik liv i lommelygten. Omkring hovedet lå en mørkerød, stivnet blodpøl.Victor er i chok. For Ruzgar er synet ikke noget særligt – han har set værre ting, hvor han kommer fra.   

I forsøget på at score en hurtig penge-gevinst, løber de to venner panden mod en mur af benhårde gangstere, menneskesmuglere – og slægtninge, man måske ikke burde stole på.

Wursten og veganeren

250,00 DKK

Bodil, eller Wursten som hun også kaldes, er lidt i vildrede den her sommer. Hendes bedste veninde er gået videre fra lege og læse tegneserier til at hænge ud med venner på friluftsbadet. Nogle gader væk flytter Diana ind. Og nu begynder der at ske ting og sager.

Og før hun ved af det, er Wursten blevet trukket ind i sin allerførste politiske aktion og herefter er ingenting længere det samme.

Det her er sommeren, hvor man ikke længere kan være tre om at lege, og det at lave indbrud føles som både ret og rimeligt.