Viser 1–16 af 26 resultater

Nu går jeg, sagde Tiden

299,95 DKK

Forfatter: Bettina Obrecht
Illustrator: Julie Völk

Da rejste Tiden sig og så på Lara.
“Her kan jeg ikke blive,” hviskede hun.
Det kunne Lara godt forstå. Alle ville jo fordrive Tiden eller ligefrem slå den ihjel.

Tiden så sig omkring. “Nu går jeg,” sagde hun højt.

En poetisk bog for de 5- til 10-årige om Tiden og hvad den bliver udsat for i vores daglige sprogbrug. Men også drømmen om, hvad den egentlig kunne være: en god ven, som åbner øjnene for de små og skønne ting i livet.
Bibliotekerne (DBC) anbefaler bogen og skriver: ”Filosofisk og tænksom billedbog om menneskers forhold til tid. En sød historie om en lille piges forsøg på at passe på tiden og bruge den rigtigt. Bogens illustrationer er holdt i lyse pastelfarver, og de giver historien en poetisk og drømmende stemning”.
Skrald_er_guld_Affaldets_historie_for_boern_Tysk_BestsellerSkrald_er_guld_Affaldets_historie_for_boern_Tysk_Bestseller_1

Skrald – lort eller lagkage

270,00 DKK

Skrald er en faktabog, som lige ud ad landevejen fortæller historien om, hvor simpelt det i virkeligheden kan lykkes at forvandle alt det skrald, vi producerer til – om ikke ligefrem guld – så dog til en nyttig og værdifuld ressource.
Med korte informative tekster, med mange billeder og talebobler beskriver Gerda Raidt affaldets historie fra Stenalderen til i dag.
Med sin bog vil Gerda opmuntre og opfordre børn, unge og voksne til at tænke over og gøre noget ved vores forurenede verden. Og dermed placerer bog sig centralt i et meget aktuelt brændpunkt.

Pieter Bruegel – En billedbog med tekst af Thomas Winding

299,00 DKK

Bibliotkerne (DBC) skrev: “En fremragende, filosofisk billedbog for alle billedinteresserede – helt ned til 4-årsalderen, og et aldeles oplagt materiale til skolernes dansk- og billedkundskabsundervisning”.

For ca. 450 år siden malede Pieter Bruegel sine fantastiske billeder. Nogle af dem er lette at forstå, med historier fra Biblen eller bøndernes liv. Andre af billederne er mystiske, fyldt med symboler og mærkelige væsener, og Bruegel fortalte aldrig, hvad de handlede om.

Derfor kan man digte sine egne historier, mens man kigger på dem, og det er netop, hvad Thomas Winding har gjort i denne bog.

Breugels malerier i bogen: Æggetyven; Babelstårnet; Dulle Griet; Ordsprogsbilledet; Børnelege; Karneval og faste; Høhøsten; Kornhøsten; Vinteren.

Uddrag af Weekendavisens forrygende helsides anmeldelse:
”Windings formidlingsstrategi er at fabulere over billederne og lade sin egen fascination over Pieter Bruegel styre fortællingen. Han lader … en lille bondedreng spørge Bruegel hvad han har malet, og hvordan det nu må forstås. Mens drengen som læserens repræsentant stiller sig naivt undrende an, svarer den fiktive Bruegel som Windings alter ego med nye fortællinger, allegorier og gåder, der aldrig lukker af for videre fabulering og fortolkning, men bevarer mystikken i billeduniverset.  

… Det er umuligt ikke at holde af underfundigheden i fortællingerne, og de formidler ægte undren over Bruegels univers.”

Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen 2/8-2019

Da bogstaverne mistede troen på det hele

Da bogstaverne mistede troen på det hele

250,00 DKK

Bogstaverne var der aldrig bøvl med. De stod altid artigt på rad og række, indtil der en dag var uro i geledderne. Det startede med, at Å frøs der for enden af bogstavrækken. Snart begyndte de andre også at brokke sig. Q syntes, at A, B og C var nogle divaer, og H følte ikke, at de andre konsonanter hørte en lyd af, hvad han sagde. Til sidste blev bogstaverne enige om at sige op og søge arbejde hver for sig. P gik den slagne vej og blev parkeringsvagt, mens Å blev psykolog med speciale i store skuffelser. Men var tilværelsen efter alfabetet alligevel ikke lidt for ensom?

Da bogstaverne mistede troen på det hele vender alfabetet på vrangen og sætter bogstaverne på nye og spændende opgaver.

Se også anmeldelsen på LITTERATURSIDEN

Alle_taeller_med_find_hemmelighederne_MyldrebogAlle_taeller_med_Myldrebog_med_hemmeligheder_find_dem_

Alle tæller med

270,00 DKK

En anderledes myldrebog fuld af gåder og mysterier, som udfordrer nysgerrighed, opmærksomhed og skarpsindighed – og så er den fuld af humor.

Hurra for, at folk er forskellige! Her er en myldrebog, hvor du kan tælle mennesker, følge dem, føle med dem og se, hvordan deres historier flettes sammen. Her er mange små og store hemmeligheder at opdage for den, som er nysgerrig og har et skarpt blik. Og ser du rigtigt godt efter, så finder du måske dig selv!

Med bogens QR-kode kan du scanne ind på nettet og hente svarene på alle hemmelighederne.

Fra lektørudtalelsen (DBC): ”Bogen fungerer rigtig godt og kan give anledning til adskillige genlæsninger. Anbefales”.

LØSNINGER: her finder du hemmelighederne

 

Shaun_Tan_Cityfortaellinger-ABC-Forlag

Cityfortællinger

340,00 DKK

Shaun Tan folder sin helt unikke fantasi ud i en refleksion over mennesket og dyrenes natur og vor urbane sameksistens: En mørk og surreel udforskning af såvel den evige kærlighed, vi føler, som den destruktion, vi påfører dyrene – og af hvordan vores liv er flettet sammen på godt og ondt.

I CITYFORTÆLLINGER er homo sapiens ikke først, men sidst.  VI er gennemlyst af dyrenes uforfalskede blik. Som civilisation. I bestyrelseslokalerne såvel som i retssalene.

CITYFORTÆLLINGER er i den udenlandske presse allerede udråbt som et mesterværk, som rummer alle aspekter af Shaun Tan’s vid og intensitet både i teksterne og de udsøgte illustrationer.

Rottefaengeren_Persongaller

Rottefængeren fra Sorø (Estragons historier – Bind 1 af 7 om de 7 dødssynder)

199,95 DKK

”De sylespidse søm slog ind med voldsom kraft lige i nærheden. Jeg sad urørlig, sank og bad stille om at slippe for at blive spiddet. Til sidst havde han ikke flere søm tilbage og var så udkørt, at han sank ned på en stol og sad der længe med trækøllen i skødet og pustede som et dyr. Så pludselig løftede han hovedet og stirrede mod væggen, hvor jeg sad og holdt vejret. Det føltes, som om han havde fået øje på noget. At han hørte mit hjerte. At det var mig, han så”.

– Estragons historie er den første bog af 7 i en serie om de syv dødssynder for børn i alle aldre, fortalt og nedskrevet af rotter! Rottefængeren fra Sorø handler om dødssynden GRÅDIGHED.
Målgruppe: højtlæsning fra 8 år, selvlæsning fra 10 år.

I lektørudtalelsen (DBC) står bl.a.: ”det  er  en  smuk,  mørk  og  særlig  bog,  som  bør  stå  på  alle  biblioteker”.

Tidens mester

149,95 DKK

Tidens hjerte er gået i stå. Nu er det op til Tidens mester at få styr på tiden. Få sekunder, minutter og timer tilbage. Tik-Tak, Tik-Tak, Tik-Tak …
En fortælling med myldrebilleder og collager, som man kan gå på opdagelse i.

Bibliotekerne skriver: ” Skøn billedbog om tidens mester, der prøver at få styr på tiden En bog, der på én gang er humoristisk og tankevækkende. … Anbefales varmt”.
For ordspilsglade, humoristiske og eftertænksomme børn og andre sjæle fra 4 til 8 år og ældre.

Cikade

250,00 DKK

(tilbuddet gælder til 31. august 2020)

Cikade er hovedpersonen i australske Shaun Tans prisbelønnede billedbog.

Cikade arbejder på et kontor i et højhus. Han bliver mobbet og slider sig gennem dagene. Han sover på kontoret, for han har ikke råd til en bolig.

Efter 17 år bliver han opsagt. Hvor skal Cikade nu gå hen? Da han står på højhusets tag og vil tage afsked med det hele sker der noget helt UTROLIGT….

Bibliotekerne (DBC) skriver om bogen: ” For alle, der nogensinde har følt sig ringeagtet eller overset, større børn fra 6 år og op såvel som voksne. Velegnet til emnearbejder om billedkunst og følelser … Dyster billedbog med noget på hjerte”.

Til brug for danskundervisningen på skolens 7. årgang har lærer Anne Mikkelsen udarbejdet et undervisningsforløb inkl. arbejdsark til eleverne. Materialet kan frit benyttes. Hent det her. 

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Cikade fik i POLITIKENs anmeldelse hele 6 hjerter

Historien om dig

199,95 DKK

Bogen til lige præcis dig!

 

Du er dig, fordi dit hjerte slår.

Før du var helt lille, var du endnu mindre. Du begyndte som en prik i din mors mave, og før du var en prik, var du bare en idé. Nogen tænkte, at det ville være fantastisk at få sådan en som dig. Og det var heldigt for jer alle sammen, at du var med på den.

Historien om dig er en filosofisk billedbog om dig for dig og for alle andre nysgerrige mennesker mellem 3 og 100 år, hvor en tankevækkende leg med ord spiller smukt sammen med Hanne Bartholins poetiske illustrationer.

Historien om dig er det naturlige midtpunkt for Historien om absolut ingenting (2012) og opfølgeren Historien om alting (2015).

Søren Lind og Hanne Bartholin har igen skabt en smuk, enkel og poetisk fortælling – denne gang om DIG!

 

Min morfar

149,95 DKK

Min morfar er ikke pensionist – han er en vaskeægte søulk. Han er fuld af historier fra dengang, han sejlede på de store have og oplevede alt fra tyfoner til tørre beskøjter. Nu er han gammel og bruger sin tid på at fiske, bade i havet, bande, bygge flaskeskibe og dele ud af mærkelige og glemte ord som karavelle, kuling og klyverbarduner.

Tag med ham ud på langfart .. måske finder I skatten!

Bibliotekerne (DBC) skriver: ”Herlig billedbog om en ikke helt almindelig morfar og alle hans oplevelser fra de syv have. Sprogsprællende bog for de 4 til 7 årige”.

Aron Becker Hjemkomsten

Hjemkomsten

199,95 DKK

Sidste del af Aaron Beckers ‘rejse’-trilogi

Når ens far arbejder hele tiden og er umulig at få kontakt med, er der kun én ting at gøre …

Endnu en gang får den lille pige hjælp af sit magiske røde kridt og tegner en dør, og for tredje gang åbnes den fortryllende verden fuldt af slotte og konger, hvor hun har sine venner. Men hurtigt efter pigen tilbagekomst står det klart, at onde kræfter vil frarøve den magiske verden alle dens farver. Nu indledes ved hjælp af magiske farvekridt en kamp for at redde den farverige fantasi.

Hjemkomsten er tredje og afsluttende del i den kritikerroste “rejse”-trilogi, som har taget mange, mange børn med på fantastiske eventyr. Bøgerne er ordløse, men fulde af fantasifulde fortællinger, hvilket gør, at de kan læses på alle sprog!

Erik-Shaun-Tan-ABC-Forlag

Erik

100,00 DKK

For nogle år siden havde vi en udvekslingsstudent boende hos os. Han ville ikke bo i vores gæsteværelse, men foretrak at læse og sove i vores spisekammer.

“Det må være noget kulturelt,” sagde mor.

Aron Becker Missionen - billedbøger uden ord

Missionen

199,95 DKK

MISSIONEN: ÅBN DØREN, FØLG KORTET OG RED KONGEN!

To børn søger ly for regnen, da noget forunderligt pludselig sker… En dør til eventyrets verden åbner sig og ud træder en konge. Han når kun lige præcis at række børnene et kort, inden han brutalt bliver revet tilbage gennem døren af uniformerede soldater, og døren bliver smækket igen. Børnene bliver nødt til at redde kongen! Men hvordan? Ved hjælp af to nøgler, som de lynhurtigt tegner, åbner de døren til eventyrets verden, og med kongens kort som vejledning begiver de sig ud på en mission for at redde kongen: Ind gennem døren, dybt ned i havet, gennem et tropisk landskab og over en bro højt oppe mellem skyerne…

Missionen er en smuk og fantasifuld fortælling, som i den grad understreger rigtigheden i den gamle talemåde: ”Et billede kan sige mere end tusind ord”. Bogen er anden del af den kritikerroste trilogi, hvoraf første del Rejsen, som udkom på ABC Forlag i 2015, modtog den prestigefyldte amerikanske billedbogspris Caldecott Honor i 2014.

 

AltingAlting

Historien om alting

199,95 DKK

Hvad er alting? Få (måske) svaret i filosofisk og poetisk billedbog for alle

Før alting var der ingenting. Men det er mange år siden.

I begyndelsen var alting en tæt, tyk klump. Det var umuligt at kende forskel på noget som helst, indtil noget (eller nogen) fik skilt det hele ad.

I virkeligheden er alting noget værre rod. Der er kun plads til alting ét eneste sted, og det er dér, hvor det allerede ligger og flyder, nemlig over det hele.

Historien om alting er en finurlig billedbog om alting for alle mellem 3 og 100 år, hvor en barnligt filosofisk leg med ord spiller smukt sammen med Hanne Bartholins poetiske illustrationer.

Læs også Historien om absolut ingenting.

ISBN: 9788779163188

At rejse er at leve!

Rejsen

199,95 DKK

En ekstraordinær rejse med en farveblyant som følgesvend

Tag med den ensomme pige på en ordløs rejse, bort fra en grå-brun fantasiforladt hverdag. Hendes eneste følgesvend er en rød farveblyant, som åbner døren ind til en anderledes farverig og magisk parallelverden…

Rejsen er en fortælling, der ingen ord behøver, om fantasiens og det åbne sinds kræfter til at skabe et rum af muligheder, om selvbestemmelse og uventet venskab.

Aaron Becker, skaberen af dette drømmeunivers, er tydeligvis inspireret af Eschers trappe- og vandfaldslabyrinter samt en klassiker som Crockett Johnsons Holger og det lilla farvekridt.
Målgruppe: Alle