Viser 1–16 af 67 resultater

Min morfar, e-bog

172,50 DKK

Tag med ud på de syv verdenshave

Min morfar er ikke pensionist – han er en vaskeægte søulk. Han er fuld af historier fra dengang, han sejlede på de store have og oplevede alt fra tyfoner til tørre beskøjter. Nu er han gammel og bruger sin tid på at fiske, bade i havet, bande, bygge flaskeskibe og dele ud af mærkelige og glemte ord som karavelle, kuling og klyverbarduner.

Tag med ham ud på langfart .. måske finder I skatten!

Bibliotekerne (DBC) skriver: ”Herlig billedbog om en ikke helt almindelig morfar og alle hans oplevelser fra de syv have. Sprogsprællende bog for de 4 til 7 årige”.

Ud på eventyr, e-bog

202,50 DKK

Det gode mod det onde

Tre brødre drager ud i verden på jagt efter hæder og ære. Men den som vil ind i Troldfjeldet, hvor prinsessen holdes fanget, må overliste den frygtelige trold. Og så er det fint at have gode hjælpere.

UD PÅ EVENTYR handler om det gode mod det onde, og at man kommer længst ved at hjælpe andre!

Vi er løver, e-bog

224,25 DKK

Lillebror og storebror er farlige løver på savannen. Stille, stille sniger de sig ind på deres bytte, når de går på jagt.
Løver er stærke dyr, der holder sammen. De to brødre leger, de er løver. Også da storebroren bliver alvorligt syg.  Det er svært for lillebror at forstå, hvad der sker med storebror, der med kræften kommer på sygehus og i kørestol. Bogen slutter med, at brødrene ligger i sygehussengen, hvor storebror hvisker: “Vi er løver”.

Bibliotekerne (DBC) skriver: “Det er en hjerteskærende fortælling med en fin, velformuleret tekst og udtryksfulde, detaljerige tegninger, hvor broderkærligheden virkelig kommer til udtryk. En varm og smuk fortælling om noget forfærdeligt, der vender op og ned på familielivet …”.

Stærk billedbog. Til børn fra 3 år.

Bo flytter ud, e-bog

195,00 DKK

Bo har det rigtig godt hjemme hos mor. Men en dag flytter hunden Viktor ind, og det forrykker balancen. Bo bestemmer sig for at flytte ud.

Han prøver at bo hos forskellige dyr: Først ællingen, men der er for vådt, dernæst muldvarpen, men der er for trangt. Bo kommer til ulvens hus, men ulven har onde hensigter. Bo erkender, at det alligevel er bedst at være hjemme

Bibliotekerne (DBC) skriver: “Vellykket og anderledes billedbog om at få nye familiemedlemmer. Et eviggyldigt emne, behandlet på en ny måde.”

Den falske rose, e-bog

224,96 DKK

Den mystiske Harvey Jenkins udviser stor interesse for den gamle båd, Hudson Queen, der er under reparation. Båden ejes af skipperen Koskela, der sejler den med sin ven, gorillaen Sally Jones. Jenkins leder efter en kostbar perlekæde, der skulle være ombord på skibet. Heldigvis finder Sally Jones den først. Koskela bliver sat i fængsel og imens beslutter Sally Jones sig for at finde perlekædens rette ejer. Den har en mystisk historie, og sporene leder fra det hyggelige Lissabon til Skotland, hvor Sally Jones pludselig havner i Glasgows barske kriminelle underverden.
Bogen er en efterfølger til ”Morderens abe” første bind om Sally Jones, og fuld af spændende historier og tildragelser. Egnet til oplæsning fra 8 år, men ellers for 12 år og opefter og også for voksne – en rigtig familiebog.

Bibliotekerne (DBC) skriver: ” Det er en flot skrevet historie og en værdig efterfølger til den forrige bog om Sally Jones, Morderens abe … Her er action og barske optrin samt et spændende galleri af farverige skurke. Bogen har mange fakta og gamle sømandsudtryk. Med flotte illustrationer af forfatteren”.

Pralefesten; e-bog

249,95 DKK
I hertug Ludberts store køkken arbejder lille Amund. Hans opgave er at fodre grisene med resterne fra hertugens bord. Og der er mange rester. Hertugens yngste datter, Ottilia, hader al fråseriet og ødsleriet på slottet. Hun drømmer om frihed og eventyr.
En dag beslutter hertug Ludbert at arrangere en kæmpefest, som skal vare i tre dage og tre nætter, og hvor der skal serveres i hundredvis af retter for de fornemme gæster fra nær og fjern. En rigtig pralefest! Men hans misundelige bror har planer om at ødelægge festen …
Snart bliver Amund og Ottilia blandet ind i et spændende og farligt eventyr med hovmodige hertuger, mopsede mopser, uhyggelige uhyrer og modbydelige monstre.
En overdådigt flot bog – gerne til højtlæsning; for de 6- til 11-årige.
Bibliotekerne (DBC) skriver: ” Spændende og underholdende højtlæsningsbog, der er helt sin egen. Den er bygget op som et klassisk eventyr – hjemme, ude, hjemme – men tilsat en masse overnaturlige væsner, man normalt ikke møder i et eventyr. Sproget er let forståeligt og undervejs er der både illustrationer i sort-hvid og i farver”.
ABC-Forlag-Fantastiske_flagermus

Fantastiske flagermus; e-bog

224,25 DKK

Hvad er det for nogle mærkelige fuglelignende væsener, som flyver rundt i natten? Med hurtige vingeslag laver de fantastiske flyverkunster i mørket. Det kan ikke være andet end flagermus!
Fagbilledbog om flagermus til børn fra 3-6 år.

Bibliotekerne (DBC) skrev: “Teksten og billedernes samspil fortæller på en humoristisk og god måde, at flagermus slet ikke er uhyggelige eller farlige, men derimod de dygtigste flyvere og nyttige dyr for mennesker”.

“Fin formidling af fakta om flagermus. Anbefales til køb af både biblioteker og PLC’er”.

Ruth flytter ind

Ruth flytter ud; e-bog

224,25 DKK

Ruth glæder sig for lørdag er det marmeladedag, og så må hun spise alle de marmelademadder hun vil. Men far siger, at der ikke er mere brød, og at Ruth må nøjes med grød.
Ruth bestemmer sig. Hun flytter!

Men hvad har hun egentlig brug for at tage med sig, når hun flytter? Er det nok med tandbørste,
sutsko, badekar og køleskab?
Eller har hun måske brug for også at flytte far med?

Bibliotekerne (DBC) skrev: “anbefales til de største og bredeste samlinger på børnebibliotekerne”.

Pepino – bjørnen der spillede violin; e-bog

187,50 DKK

Forfatter og illustrator: Bente Klerke

Pepino var en lille sort bjørn med store ører. Nogen ville måske kalde ham en bamse. Han boede først i Venedigs gader sammen med drengen Tino, men så flyttede de ind i huset hos en berømt dirigent sammen med en masse andre børn fra gaden. Dér lærte Pepino at spille violin, og dér mødte han gadehønen Pulcinella, som kunne sjippe.

En dag besluttede Tino at rejse til England og tage Pepino med. Så måtte Pepino tage afsked med sine venner … Men alle steder i verden kan man finde nye venner – og blive fundet.

Fra 5 år – til højtlæsning.

Bibliotekerne (DBC) skriver: “Varm poetisk historie om glæden ved musik og vigtigheden af at have god forståelse for hinanden og undgå fordomme. De douce stregtegninger passer godt til historien og har sin helt egen sødme og stille stemning. Flot og indbydende layout med god papirkvalitet”.

Se også anmeldelsen på LITTERATURSIDEN

Knorten klatrer – e-bog

59,96 DKK

KNORTEN kan li’ at klatre. Frem med skamlen. Op i reolen. Trækker stolen ud. Op på bordet. Oij, balancerer. Meeeget højt!
Knorten er en sej lille gut på 2 år med mod på livet. Far har travlt med at fjerne alt det, han kan klatre på. Men så klatrer Knorten da bare på far. Og så sker der noget farligt!

For de 2-3 årige.
Bibliotekerne (DBC) skrev: “Dejlig lille hverdagshistorie med superkort tekst og udtryksfulde billeder ….. Her vil være meget at snakke om, når man læser bogen med sin egen vilde tumling, og det lille drama til slut skal nok gøre indtryk på de små”.

Tordenbraget-ABC-ForlagTordenbraget-Ulf-Stark-ABCforlag-01

Tordenbraget – e-bog

224,25 DKK

Ikke så langt fra os boede der en kæmpe, der hed Oskarsson.

Man gik bare lige frem og drejede ind på vejen til venstre, og så kom man til hans hus. Det gjorde vi nogle gange, når vi ville have en skræk i livet. Han var den mest uhyggelige mand i hele kvarteret.
Men for os var han bare Tordenbraget. Han var larmende, mørkhåret og livsfarlig.

Humoristisk bog til højtlæsning fra 7 år og selvlæsning fra 10 til 12-årige.

Bibliotekerne (DBC) skrev:”Varm historie om to drenges oplevelser ….  Dejlig humoristisk bog. Anbefales.”

Letlæsningsbøger til børn 9 - 12 år – Prøv Hubert-bøgerne!HUBERT_bliver-ikke-forelsket-ABC-Forlag

Hubert bliver ikke forelsket, e-bog

74,96 DKK

Nogle dage starter bare rigtig dårligt. Sådan starter denne her dag for Hubert: Hans eneste rene underbukser har hjerter på! Hans mor har lovet, at han skal følges med den nye pige i skole! Pigen forærer ham en rose!
Klassekammeraterne tror, Hubert er kæreste med den nye pige! Det er slemt. Det kan næsten ikke blive værre.
Men jo: Det kan det. Og én ting er i hvert fald sikkert: Hubert bliver ikke forelsket!!

Bibliotekerne (DBC) skrev: “Velskrevet bog, med flotte tegninger og med fast bind, omhandlende noget af det, der rør sig meget i målgruppen, nemlig dreng-pige. God historie der sætter Hubert overfor voldsomme udfordringer, med ny erkendelse om piger som resultat.”

Hubertserien er egnet til børn i alderen 9 – 12 år – denne bog måske mest til drengene!

LetlæsningsbøgerHUBERT-paa-hedetur-ABC-Forlag

Hubert på hedetur, e-bog

74,96 DKK

Hubert skal med mor på sommerferie sydpå. Rigtig sommerferie kan man nu alligevel ikke kalde det. For skolens skrappe lærer, Henry, har givet ham lektier for i sommerferien, så han skal have sine skolebøger med. Hubert glemmer (desværre) at tage bøgerne med. Mor bliver sur og skælder ud hele vejen hjemmefra og lige til de sidder i flyet. Så behøver hun ikke skælde ud længere. For gæt hvem der er med i flyet?
Rigtigt: Henry.
Henry har en plan med Hubert!

Bibliotekerne (DBC) skrev: “Hubert har allerede en stor fanskare, og her er endnu en herlig bog til de børn, der har knækket læsekoden Selv de karikerede lærere må grine med over denne skægge og hektiske historie!”

Der findes 8 letlæsningsbøger i Arne Svingens serie om den evigt uheldige, men virkelig sjove Hubert. Hubert på hedetur er den femte i serien.

Egnet til børn i alderen 9 – 12 år.

HUBERT-i-vikarkaos-ABC-Forlag

Hubert i vikarkaos, e-bog

74,96 DKK

Hubert og Thomas får den skøre idé at gå i vandet, selv om de er på vej til skole. De skal godt nok have vikar, men der er masser af tid. Ja, de har heller ikke noget badetøj med, men pyt! Der kommer garanteret ikke nogen så tidligt om morgenen.

De tager fejl – det gør der! Vikaren kommer. Hun vil også i vandet, og hun har husket sit badetøj.
Men det bliver værre endnu, for selv om drengene kommer op af vandet uden at blive opdaget af vikaren, så er der nogen der har opdaget deres tøj – og hugget det!

Hvad skal de nu gøre? De kan jo ikke gå nøgne i skole!

Bibliotekerne (DBC) skrev: “En særdeles underholdende bog til de lidt øvede læsere. Man skal ikke langt i historien, før man tænker nu-kan-det-ikke-blive-værre eller mere bizart. Men det kan det. Anbefales varmt til børne- og skolebibliotek.”

Der findes 8 letlæsningsbøger i Arne Svingens serie om den evigt uheldige, men virkelig sjove Hubert.

Egnet til børn i alderen 9 – 12 år.

HUBERT-i-museknibe-ABC-Forlag

Hubert i museknibe, e-bog

74,96 DKK

Letlæsningsbøger til børn i 3.-6. klasse, særligt drenge

– Hvor er dine mus søde, siger Hubert.
– Ja, siger manden, – og nu skal de dø. Det synes Hubert er synd, så han putter dem ned i sin rygsæk. Men hvordan skal han nu klare sig gennem skoledagen med Henry? Henry er en meget skrap lærer – og han hader dyr!

Der findes 8 letlæsningsbøger i Arne Svingens serie om den evigt uheldige, men virkelig sjove Hubert. Hubert i museknibe er nummer 2 i serien.

Bibliotekerne (DBC) skrev: “En velskrevet og velillustreret bog til den gruppe børn, som skal konsolidere deres læsefærdigheder og som stort set ikke kan få læsestof nok. Der er rigtig mange af dem, som har en forkærlighed for serier med den samme hovedperson. Samlet set er der mange gode argumenter for, at det bliver en serie med en stor læserskare.”

Egnet til børn i alderen 9 – 12 år.

HUBERT-og-pletten-ABC-Forlag

Hubert og pletten; e-bog

74,96 DKK

Letlæsningsbøger til børn i 3.-6. klasse, særligt drengene

På vej til skole møder Hubert en hund, der tisser på ham lige midt foran på bukserne. Hvordan skal Hubert dog klare skoledagen uden at blive drillet?
Der findes 8 letlæsningsbøger i Arne Svingens serie om den evigt uheldige, men virkelig sjove Hubert.

Bibliotekerne (DBC) skrev: “en morsom, overdrevet og grotesk historie om, hvordan en skoledag på grund af en lille ting pludselig kan gå hen og blive meget anstrengende og anderledes”.

Egnet til børn i alderen 9 – 12 år.

Oversat af Lotte Nyholm, illustrationer af Jon Ranheimsæter.