Viser alle 5 resultater

7 x historier i serien om Poul og far og Pia Linda og mor

450,00 DKK

Der bliver vendt op og ned på tingene i de små finurlige historier om Poul og hans uheldige far. Og med Rasmus Bregnhøis skønne streg er historierne både lækkert og sjovt illustreret. Med i serien er også historierne om den tålmodige pige Pia Linda og hendes til tider lettere distræte mor.

Køb alle 7 bind samlet.

 

10 x Lille Krokodille

400,00 DKK

Super tilbud på børnebøgerne om Lille Krokodille!

Birde Poulsen har nået en stor fanskare hos de mindste med sine bøger om lille Krokodille. Nu har du chancen for at købe alle 10 bøger i serien til en favorabel pris.

I Krokodille-serien mestrer den danske illustrator at skabe den superenkle vedkommende historie, som kan opfattes som et stort drama af det lille barn og indfange et fantastisk medrivende – ja, næsten menneskeligt – udtryk hos de skildrede dyr.

 

HAPS! En bog med bid i

100,00 DKK 75,00 DKK

Krokodille på besøg i ‘Den grimme ælling’

”Der var engang en andemor med tre søde små ællinger og en …” sådan (næsten da) lyder begyndelsen til et velkendt eventyr af H. C. Andersen, og sådan begynder den her bog også. Men så er der heller ikke mange ligheder tilbage for …

Vent lige! Der er vist nogen, der har sneget sig ind i bogen, som slet ikke burde være her …

Hjælp! Det er en krokodille! Krokodillen vil slet ikke være med og gør sig alle mulige anstrengelser for at komme ud af bogen igen. Men hvordan?

En interaktiv konkretistisk billedbog om ‘Den grimme ælling’ og en farlig krokodille!

Oversat af Flemming Møldrup.

ISBN-13: 9788779161900

Art & Max

100,00 DKK 75,00 DKK

Hvad er kunst? Billedbogen har måske svaret

Arthur maler nogle helt fantastiske billeder, synes Max. Og det ser også sjovt ud, så sjovt, at han også vil male! Det er okay, siger Arthur, så længe han ikke går i vejen. Men hvad skal Max male, måske Arthur kan hjælpe lidt med nogle ideer? Jo, det kan han godt! Selv om det nu ikke helt bliver som Arthur havde forestillet sig, da Max kommer i gang med penslen …

Max’ kunstneriske penselstrøg ligner ikke noget! De er langt fra den ’normale’ idé om, hvordan man skal male. På en meget aktiv og særdeles direkte måde trækker Max den etablerede kunstner Art ind i sit kreative – og indimellem også destruktive – maleri.

Art & Max er en fortælling, som effektfuldt beskriver den kreative, skabende proces og diskuterer, hvad kunst er. En hyldest til lysten til at skabe kunst og til arbejdet med at frigøre det iboende talent.

Nysgerrig efter at høre om Wiesner tanker og arbejde med bogen?: Se filmen på 2 min. her.

ISBN-13: 9788779161191

Det kan altså godt være farligt; bogen er udsolgt, men fås som e-bog

187,50 DKK 150,00 DKK

Bogen er udsolgt, men den kan stadig fås som e-bog: link til e-bogen

’Det kan altså godt være farligt’ har gode ligheder med Ole Lund Kirkegaard og Bjarne Reuters elskede fortællinger.

Mød René, Henrik og Jøppe, der bor i Lille Grødby, og få små anekdoter og præcise skildringer af stort som småt fra deres hverdag.

Glimt fra den fjerne fortid, hvor farfar var dreng. Dengang Danmark endnu var et land opfyldt af naiv optimisme, og hvor drenge kunne gøre store opdagelser lige uden for deres egen havelåge. Der var så meget, der skulle prøves – og det var bestemt ikke altid lige ufarligt!

F.eks. da René, Henrik og Jøppe er på fisketur:

René har fået bid: ”VRÆL!”

René dansede rundt på græsplænen med den ene arm i vejret. Han skreg og hylede som en gris, mens hånden var dybt inde i det glubske geddehoved.

”Den sidder fast,” sagde Jøppe, ”den har tusind tænder.”

”Den er ved at æde hans arm,” sagde Henrik, ”hvad skal vi gøre?”

Ole Lund Kirkegaard har bestemt ikke levet forgæves.

Målgruppe: 6-12-år.

Læs også ‘Det kan altså stadig godt være farligt’ – flere historier og glimt fra 60’ernes Danmark.