Beskrivelse
ISBN 978-87-7916-071-2
I virkeligheden blev grisene nemlig født med lange næser. Hvad de skulle med dem, ved man ikke. Det vidste de heller ikke selv. Det var svært at være gris dengang, hvor man ikke vidste, hvad en gris var …
Men grisene Adam og Eva drog ud i verden og fandt ud af det.
Uddrag af anmeldelser
Lektørudtalelse
Anvendelsesmuligheder/målgruppe/niveau
Billedbog for de 4-6-årige
Beskrivelse
(…) I denne historie hører vi om de to første grise i verden: Adam og Eva. De lignede almindelige grise, men havde lange spidse næser (og gik oprejst på to ben!). De vidste ikke rigtig, hvem de var, så de begyndte at efterligne levevis hos andre dyr. Undervejs prøver de (med vekslende held) at leve som myreslugere, næsehorn, søløver og solsorte, og det er som sidstnævnte, at de fik deres fladtrykte tryner, som opstod da deres smågrise blev sendt i styrtdyk fra reden og ramte jorden med næsen først. Historien er godt fortalt i et ligefremt sprog med en del dialog. Illustrationerne er akvareller i tegnerens vanlige dynamiske og humoristiske stil (aner man en reference til et kendt Krøyer-maleri i bogens omslagsbillede?), sat op i et særdeles flot og varieret layout. Målgruppen af 4-6-årige vil helt sikkert værdsætte denne sjove historie om at finde ud af, hvem man er, og hvad man er god til
(…) Tiltrækkende, humoristisk dyreeventyrs-billedbog med en god historie, en velskrevet tekst og smukke akvarelbilleder sat op i et flot og velkomponeret layout
Uddrag af lektørudtalelse